 |
Qaqortoq 2003:
Qaqortoq, der betyder "det hvide", blev
anlagt i 1775 og er i dag med sine 3.500 indbyggere den største by i
Sydgrønland. 3.200 bor i selve byen mens de øvrige 200 lever i de tre
bygder, på de to rensdyrfarme eller de 13 fåreholdersteder. I byen er
der flere større virksomheder: På værftet bygges der mindre
glasfiberkuttere, Great Greenland opkøber sælskind der garves og syes
til nogle af verdens mest eftertragtede pelse, og Royal Greenland sørger
for fisk og rejer til supermarkedernes frysere.
|