f
 

 

Grønland historie
Grønlændernes oprindelse.
Grønlands første beboere kom i for ca. 4500 år siden i småflokke og forsvandt igen efter kortere eller længere tid, så landet i perioder var ubeboet.

 

Grønlænderne, kalaallit nedstammer fra inuitfolk, der er indvandret fra Canada for ca. 8-900 år siden.De levede af havpattedyr. De anvendte højt udviklede redskaber og transportmidler som kajak, konebåd og hundeslæde. Omkring 1500 år havde de bredt sig til hele Grønland. En hel anden folkegruppe kom til Grønland fra Island. I 985 udvandrede en gruppe islandske bønder, formentlige 300-500 mennesker, til Grønland, hvor de slog sig ned i fjordene omkring qaqortoq og Nuuk. Klimaet var varmere dengang og velegnet til nordboernes landbrugskultur med husdyrhold (får og geder). De drev desuden fangst og jagt.

 

En klimaforværring i 1200 - 1300-tallet gjorde det svært at drive landbrug. Nordboerne forsvandt - måske også af andre grunde. I 1500 tallet begyndte europæerne at besejle Nordatlanten. Grønland fik jævnligt besøg i de følgende århundreder, først af opdagelsesrejsende senere af hvalfangere. I 1721 slog præsten Hans Egede sig ned på Håbets Ø ved Nuuk. Han startede både mission og handel på den danske konges vegne. Grønland blev en dansk koloni.

 

Kolonitiden sluttede i 1953, da Grønland ved ændring af grundloven blev en del af det danske rige og sidestillet med et dansk amt.

 

I 1979 fik Grønland hjemmestyre. Befolkningen og dens politikere kan nu selv bestemme udviklingen.
I 2002 begyndte man at alvor at snakke om selvstyre.
Sprog
Kalaallisut er eskimoisk sprog, som er helt anderledes end europæisk sprog. I Grønland findes der 3 forskellige dialekter, vestgrønlandsk tales af ca. 90 %, østgrønlandsk af ca. 8 % og Thule-sprog af ca. 2 %. Men alle lærer vestgrønlandsk i folkeskolen.
Nok er grønlandsk hovedsproget, men pga. rigsfælleskab med Danmark undervises der også grundigt i Dansk, derfor er dansk meget udbredt. Ca. 12,5 % af befolkningen er født udenfor Grønland. Det er mest danskere, som enten arbejder midlertidigt eller er immigreret.
Det grønlandske sprog hører til den østlige gren af det øst­eskimoiske sprog. Det betyder, at ord og sætninger fra andre sprog bliver taget med i grønlandsk. Det er tit lange ord, som udgør en hel sætning.
 
Nabokontakt.
Som dansk rigsdel med hjemmestyre er Grønland ligesom Færøerne medlem af Nordisk Råd. Kontakten og samarbejdet med de øvrige nordiske lande. Grønland repræsenterer Kongeriget Danmark i Arktisk Råd, hvor 8 stater rundt om nordpolen (Rusland, USA, Canada + 5 nordiske lande) drøfter fælles problemer vedrørende natur og samfund i Arktis.

Desuden er Grønland med i det fælles inuit-samarbejde mellem inuit i Sibirien, Alaska, Canada og Grønland. Organisationen hedder Inuit Circumpolar Conference (ICC). På den måde har Grønlænderne god kontakt med naboerne, både i øst og vest.

Grønlands udvikling.
Udviklingen fra fangersamfund til moderne industrikultur er gået stærkt. De fleste har klaret omstillingen uden større problemer, men mange har svært ved at finde sig til rette i det nye samfund.

Befolningens fordeling.

I 1900-tallet er folk flyttet fra bygderne til byerne. Især efter 1950, da byerne blev moderniseret. I 1960 boede 58 % i byer. I 1997 var det steget til 81 %. I 1960'erne ønskede politikerne i Danmark at koncentrere befolkningen mest muligt i åbentvandsområdets byer (G-60 planen). Det var for at udvikle et moderne helårsfiskeri med tilhørende fiskeindustri i land. Det lykkedes kun delvis, men trods alt bor halvdelen af befolkningen i åbenvandsområdets byer og bygder.

Erhversfordelingen.
De primære erhverv er fiskeri, fangst og fåreavl. De sekundære erhverv er industri, bygge- og anlæg, håndværk og offentlige værker. De tertiære erhverv er administration, service (turist), transport & handel.

 

Historie; År 2.000 f.Kr.:
De oprindelige eskimoer menes at have krydset Bering Land Bridge til Alaska for 10.000 år siden. De seneste 5.000 år er eskimoerne spredt over området Grønland, Hudson Bay, Baffin Island, Quebec og det nordlige Labrador.
 
Paleo-Eskimo Kultur; År 800 f.Kr.:
De første eskimoer imigrerede til det arktiske Canada, samt Alaska og Saqqaq/Grønland. Kulturen medbragte iglooer, stenlamper, buer og harpuner til jagt. I denne forbindelse benyttede man også hunde, dog endnu ikke som trækdyr.
 
Dorset Kultur; År 1.000 - 1.600.:
Ca. år 1.800 f.Kr. blev klimaet koldere, og man jagtede her hovedsagelig sæler, hvalros og fisk. Dorset_folket var også kendt under navnet "Tunit", de var karakteriseret som et venligt og fysisk stærkt folk. De brugte store sten som en slags vejmærker, lavede figurer i sten, og brugte nåle lavet af hvalrostænder. Stadig benyttedes hunde kun til jagt.
 
Thule Kulturen;
Klimaet bliver nu igen varmere, og hvalerne bevæger sig nu langs det meste af Den Arktiske Kyst, eskimoerne fra Alaska følger nu disse hvaler, og Thule-Kulturen opstå. De bosætter i grupper af ca. 100 personer, og begynder at bygge tørvehytter med tag fra hvalrostænder. Kajakken og hundeslæden vinder nu deres indtog, og jagtredskaberne bliver mere avancerede.
 
Nutidens Eskimo-Kultur;
De ovennævnte, oprindelige eskimo-kulturer tilpasser sig klimaet, og de forskeligge områder.
 

Tilbage til startside